Sadelfit
Sadelfit
Det store spørgsmål er, Hvilken sadel passer netop dig? Hverken dine venners anbefalinger, “eksperter” på sociale medier eller en sælgers mavefornemmelse kan give dig det endelige svar. Derfor er du nødt til at teste dig frem – og testen skal foregå på landevejen eller i skoven, ikke blot 5-10 minutter indendørs. Hos os bruger vi vores fitcykel, som vi indstiller præcis efter din egen cykel. På den kan du hurtigt afprøve forskellige sadler efter hinanden. Sammen kan vi finde frem til den rigtige profil.
Målet er en sadel, hvor du sidder på det størst mulige areal: godt støttet på bagenden, hvor siddeknuderne hviler, uden at det føles hårdt. Det er helt i orden at mærke sadelnæsen, så længe trykket ikke samler sig der.
Når du prøver forskellige profiler, mærker du hurtigt, hvordan støtten ændrer sig. Ud fra din oplevelse justerer vi, indtil vi finder den profilfamilie, der passer dig bedst.
Nogle kører bedst på flade T-formede sadler, andre på runde V-formede – selv i samme bredde føles de vidt forskellige. Og hvor nogle mærker problemer efter 20 minutter, går der hos andre flere dage, før udfordringerne viser sig. Derfor kræver det ofte tålmodighed at finde den helt rigtige sadel.
Vi bytter sadler, indtil du finder den rette – vi giver først op, når du gør. Vores filosofi er, at der findes en sadel til alle. De fleste finder den rette inden for 30 dages test.
Det koster ikke noget at bytte, ud over en eventuel prisdifference. Vi bytter uden tøven – så længe sadlen ikke er blevet brugt som skovl i en sandkasse eller testet i asfalten.
Tid: 30 min. Pris: 250 kr. + sadlens pris (eller 500kr. hvis der ikke købes sadel).
BOOK TID ONLINE
Du skal medbringe cykelbukser, cykelsko og din cykel, så sadlen kan monteres korrekt bagefter. Vi fører pt følgende mærker, og har næsten altid alle modeller på lager, dog ikke i alle varianter.
- Fizik One-To-One
- Fizik
- Cob
- Fabric
- Gebiomized
- Infinity
- ISM Adamo
- Most
- Pro
- Prologo
- Repente
- Selle Italia
- Selle San Marco
- Selle SMP
- Specialized