Hvad er et bikefit?
Hvis du oplever ubehag på din cykel eller vil du bare gerne have indstillet din cykel optimalt iforhold til din anatomi, men det kan også være for dig som skal ud og købe ny cykel.
Et bikefit handler kort og godt om at få dig og din cykel til at passe perfekt sammen: At få komfort og aerodynamik til at gå hånd i hånd. Om du allerede har købt en cykel eller er på vej ud for at finde den rigtige cykel hjælper vi dig i mål.
Hvordan forgår et Bikefit?
Vi anvender Retüls udstyr til at lave målinger og analyser, men vi forholder os mest af alt til dig og dine oplevelser. For formler og beregninger er gode pejlemærker, men hvis det føles ukomfortablt, så ender den perfekt fittede cykel med at samle støv, hvilket ikke er målet. Derfor er vores process som følgende:
De forskellige typer Bikefit
- Bikefit med egen cykel: Er til dig der allerede har en cykel, men vil gerne have optimeret din position eller føler ubehag, her hjælper vi dig med at identificere problemet og balancere dig ud. Tid: 2,5–3 timer Pris: 2.500 DKK
- Bikefit Retül Müve: Er til dig der endnu ikke har købet en cykel, men i stedet for at købe en cykel og få den til at passe til dig, hjælper vi dig med at finde ud af hvilke cykler der i virkeligheden passer perfekt til dig og din unikke anatomi. Efter købet af ny cykel indstiller vi den ind til dine mål. Tid: 3 timer Pris: 2.900 DKK
- Bikefit af ekstra cykel i anden kategori: tid: Hvis du allerede har lavet et Bikefit på eksemplevis en racercykel, men vil have konventeret dine data over til en triathlon cykel er dette fit for dig. Tid: 75-90min Pris: 1600 DKK
BOOK TID ONLINE
Et bikefit kan være med til at sikre, at dit næste cykelkøb bliver det helt rigtige. Retül har udviklet Müve Bike, som kan simulere stort set alle tænkelige cykler på markedet, og som derfor kan hjælpe dig ombord på den helt rigtige cykel.
Vi er jo cykelnørder og vi har sat os ind i geometrien og forskellene på alle de store cykelmærker. Og derfor kan vi hjælpe dig med at finde det perfekte match til dig.
Komfort = Fart
Det er faktisk de færreste, der overvejer hvilken følelse, man skal have på cyklen. Men helt grundlæggende gælder reglen, at komfort er lig med fart, for hvis du ikke sidder komfortabelt, kommer du ikke langt.
Nerverne sender signaler fra alle de forskellige dele i din krop til din hjerne, men det kan være svært at forstå og mærke, hvad de betyder. Når du træder skal du have et rundt tråd med “bund” i, og en lige belastning af for- og baglår. Når du cykler, skal du i princippet ikke tænke over, du træder – det skal føles lige så naturligt som når du går.
Når du holder fast i styret, skal dine hænder ikke føles belastet, dvs. de må ikke føles sovende eller snurrende. Og ligeledes skal du ikke være overstrukket i hverken ryg eller skuldre.
Balance
Balance er nøgleordet til den komfortable position på cyklen. Når du er balanceret, bliver du stabil og derved komfortabel, når du er komfortabel får du fart, og samtidig er det skadesforbyggende.
Bikefit processen
1. Interview - Dine personlige mål med bikefittet
Inden et bikefit er det vigtigt at have en god forståelse af, hvem du er. Hvis vi ikke bruger tid på at snakke om dig, er jeg ikke klædt på til at gå i gang. For at hjælpe dig ordentligt videre skal jeg kende dine behov, ambitioner, træningsmængde og erfaringer: Er du eller har du tidligere været skadet eller opereret, og hvilke justeringer har du selv prøvet?
Nogle kommer med særligt fokus på sadlen, andre på skoene eller ondt i ryggen. Men hvorfor er du kommet til bikefit?
2. Fysisk undersøgelse - Undersøgelse af dine fysiske rammer
Ikke to kroppe er ens. Vi har alle skævheder og asymmetri, og det skal vi have klarlagt inden vi får dig på cyklen. Vi laver derfor en fysisk undersøgelse, hvor vi gennemgår dig, og finder ud af, hvordan du påvirker dig selv på cyklen.
Hvordan reagerer en asymmetrisk krop på en symmetrisk cykel? Der er der mange forskellige svar på, og derfor skal vi afklare alle dine særegenheder.
3. Gennemgang af klamper og sko - Indstilling til din ergonomi
Klampernes position er lige så afgørende som sadlens udformning eller styrets placering. Når klamperne sidder rigtigt, får du den rigtige støtte til fødderne. Når du cykler er der ret stor belastning på dine fødder, og jo hurtigere du kører, jo flere kilo trykker du ned igennem fødder, sko og pedaler. Og derfor er det vigtigt, at klamperne sidder rigtigt. Sidder klamperne fx for langt fremme, kommer trykket ud mod tæerne i stedet for ned igennem trædepuderne og videre med optimal overførsel til pedalerne.
På samme måde er skoenes pasform enormt afgørende for din komfort (og præstation). Hvis fx skoene trykker, så vil du have tendens til at løsne dem, men for at få så mange watt, som overhovedet muligt, ned i pedalerne, bør du hellere spænde skoene, så de sidder helt fast til fødderne, mens du cykler.
4. Retül 3D Motion Bikefit - Analyse af data på indstillinger pre-fit
Vi bruger Retül Müve Fit Bike hver gang vi bikefitter, fordi den giver os mulighed for at lave justeringer af cyklen, mens du cykler. Så i stedet for at hoppe af og på hele tiden, kan du mærke selv de mindste justeringer med det samme.
Under bikefittet kommer du til at mærke de forskellige ændringer i takt med, at vi justerer på positionen. Du vil mærke trykket i hænderne ændre sig; fordeling og belastning på for- og baglår vil ændre sig; og du vil mærke, hvornår du sidder for sammenlukket i hoften af at sidde i hornene/droppet eller når ligger i aeropositionen på din tricykel.
Vi har fokus på alle kontaktpunkter med cyklen, og vi kan fx prøve mange forskellige sadler, justere videre på klamperne, vinkle grebene anderledes, se på styrbredden. Vi fortsætter indtil du føler alting spiller og du sidder komfortabelt på cyklen – den rigtige position opnår vi i samarbejdet mellem din feedback og det, jeg ser og fornemmer.
I sidste ende vil din krop føle sig bedst tilpas i én bestemt position – og den position vil vi gerne kopiere fra vores Müve Fit Bike til din cykel.
Nu skal vi finde ud af, hvad der skal ske med din cykel. Skal vi have skiftet en sadel, en frempind eller et styr tilbyder vi naturligvis at gøre det, da vi har alt på lager, og du kan forlade butikken med en perfekt indstillet cykel.
Til et bikefit foretager vi altid justeringer – af større eller mindre grad. Det er yderst sjældent vi oplever, at en cykel ikke passer i størrelse eller model.
5. Indstilling af cykel
Efter et bikefit anbefaler vi altid, at du prøver ændringerne af – for hvordan kan vi være sikre på, at du sidder perfekt? Vi anbefaler dog altid, at du tester positionen fra bikefittet uden justeringer i nogle uger (typisk 5-8 ture). Hvis du styrer direkte hjem og justerer på cyklen, har du nemlig ikke fået meget med et bikefit.
Vi kan illustrere med et tænkt eksempel: Et bikefit resulterer i, at vi sætter din sadel 12 mm op og din frempind får en yderligere spacer under. Men hvordan kan du være helt sikker på, at det ikke ville være endnu bedre med en justering på 10 mm og en mindre spacer? Det bliver du nødt til at teste, hvis du ikke synes resultatet passer perfekt. Og derfor inkluderer et bikefit alle de opfølgninger, der måtte være behov for (og der ikke nogen tidsbegrænsning på dem).
Burde det ikke være perfekt efter et bikefit? Det ville være belejligt, men der er ikke nødvendigvis et endeligt facit for, hvordan du skal sidde på en cykel. I sidste ende handler det om at være i balance, være stabil og sidde komfortabelt. Når der ikke er et endeligt facit, er det fordi din krop ændrer sig over tid (det kan være både år eller blot i løbet af en sæson), og det gør, at det pludselig føles bedre med en marginalt højere sadel eller et marginalt lavere styr.
Du er velkommen til at ”lege” med det selv, men vi tilbyder altid at være med på sidelinjen.