BIKEFIT

Hvis du allerede har den helt rigtige cykel, som du er glad for, så kan du få lavet et bikefit, hvor vi får den indstillet optimalt til dig.

artboard-2-copy-2

Efter et bikefit handler det udelukkende om din fysik – og den står for egen regning.

Retül er et af verdens førende systemer til at lave bikefit, fordi man gennem dynamiske 3D-analyser af kroppen i bevægelse kan finde frem til, hvordan du sidder absolut bedst på din cykel. Efterfølgende kan vi omdanne analysens resultater til konkrete indstillinger på din cykel, som tager højde for dine styrker og svagheder. Konkret kan det handle om alt fra sadelhøjde til indstilling af klamper og pedalarmslænge – målet er at få watt, aerodynamik og komfort til at munde ud i noget nær perfektion.

Total pris for begge sessioner er 2.300,- Bestil tid til bikefit her:

Bikefit – kroppens position

Med Retüls udstyr kan vi lave 3D-målinger, som giver et præcist billede af din position på cyklen. Men en ting er, hvad udstyret siger og noget helt andet er, hvordan din fornemmelse og følelse på cyklen er.

Komfort = fart

Det er faktisk de færreste, der overvejer hvilken følelse, man skal have på cyklen. Men helt grundlæggende gælder reglen, at komfort er lig med fart, for hvis du ikke sidder komfortabelt, kommer du ikke langt.

Nerverne sender signaler fra alle de forskellige dele i din krop til din hjerne, men det kan være svært at forstå og mærke, hvad de betyder. Når du træder skal du have et rundt tråd med “bund” i, og en lige belastning af for- og baglår. Når du cykler, skal du i princippet ikke tænke over, du træder – det skal føles lige så naturligt som når du går.

Når du holder fast i styret, skal dine hænder ikke føles belastet, dvs. de må ikke føles sovende eller snurren i hænderne. Og ligeledes skal du ikke være overstrukket i hverken ryg eller skuldre.

Der skal være balance

Man kan sige, at der totalt set skal være balance på cyklen: Der skal ikke være for meget vægt fremme over styret eller tilbage på sadlen – men den balance er svær at finde.

Det kan fx være, at du føler, der er for langt ud til styret, når du sidder i sadlen. Så du vælger at flytte din sadel frem, men der ved flytter du også din vægt frem mod styret og frem til hænderne, hvilket kan resultere i sovende hænder og større vægt på styret. Det ene problem blev løst, men et nyt opstod.

Vi kan ikke måle din balance på cyklen eller din følelse i benene med 3D-kameraet, men ved at stille de rigtige spørgsmål og snakke om positionen, når vi frem til en balanceret og effektiv position. Vi skal gerne have dig til at sidde komfortabelt, så kommer farten efterfølgende.

/01

Interview + fysik

Et bikefit tager ca. 2 timer i alt og starter med et kort interview og en fysisk undersøgelse, hvor vi gennemgår, hvad dine sportslige ambitioner er, og hvordan et bikefit skal hjælpe dig på vej. Det handler om at gøre positionen på cyklen optimal for dig. Der tages derfor udgangspunkt i din kropsbygning og smidighed, når du får lavet dit bikefit.

/02

Selve bikefittet

Du får monteret en række sensorer på kroppen og skal køre ved en moderat belastning mens du bliver filmet. Retüls bikefitudstyr laver derved en 3D-kortlægning af din position på cyklen, og sammenholder med hvor mange watt, du træder. På den måde får vi et fuldstændigt billede af sammenhængen mellem din præstation og din position på cyklen. Og derved kan vi tilpasse cyklen, så du kommer til at sidde perfekt.

/03

Resultatet

Når du forlader Copenhagen Bike Fit ved du, hvordan din cykel skal indstilles optimalt. Og du vil med al sandsynlighed modtage anbefalinger til yderligere ændringer. Hvilke justeringer, der skal til, er vidt forskelligt, men det er naturligt altid at kigge på styr, sadel og de ofte oversete såler i dine cykelsko. Du går herfra med både rapport, videoanalyse og fotos. Vi arkiverer naturligvis også en backup som sikkerhed.

Start typing and press Enter to search